Når man tager skridtet og vil i alkoholbehandling, så er særligt en ting vigtigt. Den ting er, at man kommer i gode hænder. Det at være i gode hænder kan foldes ud, for det kan betyde flere forskellige ting.  

Alkoholbehandling i gode hænder – hvad vil det sige? 

God alkoholbehandling starter med, at der er sat de rette fagpersoner på. Når man skal ud af et misbrug, så kræver det mere, end at man skal stoppe med at drikke. Det kræver, at der er læger og sygeplejersker tilknyttet, som ved, hvordan de skal håndtere de forskellige faser, som kroppen også kommer gennem, når den ikke længere får alkohol.

Derudover kræver det også personale, som kan hjælpe en på et psykologisk plan. Når man er endt i et alkoholmisbrug, så ligger der ofte nogle psykologiske ting bag, og nogle svære tanker, følelser eller sociale udfordringer, som man prøver at håndtere gennem alkohol. Derfor er det også et must, at der f.eks. er en psykolog eller lignende person tilknyttet det misbrugscenter, man skal i et forløb ved. 

Udover personalets baggrund, er det også vigtigt, at man føler sig godt tilpas ved personalet. Det er selvfølgelig naturligt, at forløbet kommer til at blive udfordrende, og at man kan opleve en vis modstand mod behandlingen. Det kan trods alt være et chok for kroppen, når den ikke længere kan få det, den er blevet afhængig af. Når man ser bort fra dette, så betyder det stadig noget, at man føler sig komfortabel ved personalet. 

Som en sidste ting er det også vigtigt, at de formår at sammensætte et forløb, hvor der tages højde for de behov, man måtte have. Alle mennesker er forskellige, og det burde behandling af alkoholmisbrug også afspejle. Det kan nemlig bane vejen for det bedst mulige forløb med behandling af alkoholmisbrug. 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *